Feriedrengen, der bliver ved med at komme

- Alt det, der var almindelig hverdag her var fest og eventyr for mig, siger Jørn Christensen, der første gang kom til Otteruphuse fra København som 10-årig i 1957. Siden har han besøgt sin feriefamilie hvert eneste år.

I går havde Jørn Christensen inviteret hele sin feriefamilie til 60-års fødselsdag på Mosskov Pavillonen.
foto: Martin Damgård

I går havde Jørn Christensen inviteret hele sin feriefamilie til 60-års fødselsdag på Mosskov Pavillonen. foto: Martin Damgård

HIMMERLAND:I 1958 sad 11-årige Jørn Christensen forventningsfuldt i toget mod Jylland med et papskilt om halsen, hvor der stod Skørping Station. - Jeg er vokset op på grænsen mellem Vesterbro og Sydvest i København. Forskellen til livet på landet i Himmerland var uendelig stor. Det var som to forskellige universer, fortæller Jørn Christensen. Meget friere på landet Han sidder i køkkenet hos 82-årige Hilda Jensen, der dengang i 1958 tog imod københavnerknægten på stationen. - Der var også meget store forskelle på, hvad jeg måtte. Jeg måtte meget mere på landet. Det var meget friere end i byen. Og så var der frisk luft og solskin, siger Jørn Christensen. Hvert eneste år siden det første besøg i 1957 har han besøgt sin feriefamilie i Himmerland. De første par år boede Hilda Jensen og hendes mand Anton i Otteruphuse mellem Skørping og Gl. Skørping, men da den bager, de kørte brød for gik konkurs, var der ikke noget at leve af, og Skørping Station blev skiftet ud med Øster Doense på papskiltet om halsen på feriedrengen. - Der var ikke altid kød til kartoflerne. Det var en hård tid, og pengene var små, så det eneste vi kunne få var et lille landbrug i True ved Vebbestrup. Det var uden vinduer og døre, og svinene havde gået i stuehuset, siger Hilda Jensen. En fantastisk nyhed Anderledes så tingene ud fra Jørn Christensens boligkarré i storbyen. Han mærkede aldrig de trange kår og gik aldrig sulten i seng. - For mig var det fantastisk at få nyheden om, at de skulle flytte til en bondegård. En rigtig bondegård. Det var et sandt eventyr for mig, at få lov til at prøve alle de ting, jeg aldrig prøvede derhjemme, siger Jørn Christensen. Hans øjne funkler nærmest, mens han energisk fortæller om at pumpe vand til køerne, muge ud, ride på naboens heste og trampe hø sammen. - Alt det, der var almindelig hverdag her var fest og eventyr for mig, siger Jørn Christensen. Altid en åben dør Selv om midlerne var små, og Hilda og Anton Jensen selv havde tre børn at mætte, var døren altid åben for Jørn. -Der var aldrig nogen problemer med ham. Det var skønt at have ham på besøg. Han ville jo gerne være med til alting, og han prøvede aldrig at slippe udenom at lave noget. Han ville jo gerne, siger Hilda Jensen. - Undtagen at hakke roer. Det var forfærdeligt, og rækkerne var nærmest uendelige. Det gad jeg simpelthen ikke, men det skulle jo gøres. Og når vi var færdige var der skovtur, eller også tog vi ud at bade i søerne, siger Jørn Christensen. Flere gange er turen gået til St. Økssø, og på vej ned til søen ligger den idylliske Mosskov Pavillonen, som Jørn Christensen tydeligt husker. Da han skulle finde et sted at fejrer sin 60-års fødselsdag var mosskov Pavillonen et helt naturligt sted at invitere feriefamilien til fødselsdag. Minderne fra hans sommerferier i Himmerland er nærmest uendelige, og tanken om ikke at komme på besøg mindst en gang om året har aldrig strejfet den nu 60-årige københavner. - Det her er mit andet barndomshjem. Jeg kan ikke sætte ord på, hvad det er, jeg har fået ved at komme her, men det betyder utrolig meget for mig, og det vil altid være en del af den, jeg er, siger Jørn Christensen. Indblik i to verdener - I dag er jeg glad for, at jeg fik mulighed for at kigge ind i begge verdener. Både livet i byen og på landet. Det giver et mere nuanceret billede, og det har været meget berigende for mig, siger Jørn Christensen, der befandt sig så godt hos Hilda og Anton Jensen, at han som barn flere gange truede med at brække en arm eller et ben, så han kunne slippe for at skulle hjem. - Når jeg kom hjem, så startede hverdagens trummerum igen. Så havde jeg alle mine gode oplevelser at tænke på, og så gik jeg og ventede på, at månederne skulle gå, så jeg kunne komme af sted igen, siger Jørn Christensen. Juletræ fra Himmerland I dag sidder Jørn Christensen ikke længere i et tog med et papskilt om halsen, men i egen Toyota, når han kommer på besøg. Besøgene har ændret sig ligesom tiderne har. Hilda og Anton solgte deres landbrug til den ældste søn i 1990. Han dyrker juletræer, og når Jørn Christensen besøger sin feriefamilie, tager han lige et smut ud til Leo. - Så går vi en tur i plantagen og når jeg finder et godt træ, så sætter vi et skilt på, så det ikke bliver solgt. I en af de første weekender af december kommer jeg igen. Der skover vi træet, og så kommer det med hjem til den treværelses i Valby, siger Jørn Christensen. Jørn Christensen er ikke ene om at nyde besøgene. - Jeg vil blive ked af det, hvis han holder op med at komme. Han er jo en af mine unger. Jeg er meget glad for, at han bliver ved, selvom jeg blev alene for 12 år siden, siger Hilda Jensen. Døren til hendes lille andelsbolig i Arden står lige så åben for Jørn, som dørene altid har været hos familien Jensen. Jørn Christensen kommer lige så ofte han kan. Og det bliver han ved med. Hans egne børn har aldrig rigtig været en del af den himmerlandske side af Jørn Christensens liv. - Det er mit, det her, og det skal det have lov til at være, siger Jørn Christensen.