Feriefridage koster mange penge

Medarbejdere har krav på udbetaling når fridage ikke holdes

Lokalpolitik 9. september 2004 06:00

FJERRITSLEV: Medarbejderne bruger ikke altid deres feriefridage, og det betyder ekstraomkostninger for arbejdsgiverne. For Fjerritslev Kommune løb regningen i 2002 op på 360.000 kroner og i 2003 blev der udbetalt 585.000 kroner for ikke-afholdte feriefridage optjent i 2002. Den nuværende ferieaftale giver i år medarbejderne fem ugers ferie og fem feriefridag. Disse feriefridage - eller den sjette ferieuge - skal udbetales, hvis medarbejderen ikke holder fri eller aftaler at overføre dagene til næste år. - Det er endnu uvist, hvor meget regningen lyder på i år og næste år, hvor der skal holdes henholdsvis fire eller fem dage, fremgår af en analyse over kommunens udgifter i forbindelse med barsel, ferie og langtidsssygdom. Analysearbejdet blev sat i værk i forbindelse med vedtagelsen af budget 2004. Der opstod dengang debat om kommunens udgifter til vikarer med fokus på budgetoverskridelser og uensartede budgetmetoder i de enkelte forvaltninger. Analysen er lavet af en arbejdsgruppe på fire medlemmer med økonomi- og planchef Morten Vestergaard som tovholder. - Et flertal i økonomiudvalget går ind for at oprette en fælles pulje til dækning af omkostninger i forbindelse med feriefridagene. I forhold til det foreliggende budget skal der afsættes yderligere 150.000 kroner, fortæller borgmester Otto Kjær Larsen (V). - En fælles pulje giver en højere grad af budgetsikkerhed for institutionerne og dermed mindre risiko for overskridelser.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...