Naturkatastrofer

Ferien i Paradis endte i Helvede

- Jeg glemmer det aldrig. Det var 10 dage i det rene Paradis, de sidste fire i Helvede.

38-årige Henrik Robert Larsson vendte nytårsnat hjem til Frederikshavn efter hvad der skulle have været 14 dejlige dage i ferieparadiset Phuket i Thailand, og selv om han og hans rejsefælle, kammeraten Michael Bigum Andersen, slap uskadt fra jordskælvskatastrofen, har de psykiske efterveer indfundet sig med fuld styrke. - Hvad vi så af døde mennesker, grædende børn og voksne samt totale ødelæggelser af alt omkring os var frygteligt. Men vi syntes egentlig, at vi selv var sluppet heldigt fra det, indtil vi kom til Kastrup. Så knækkede filmen, fortæller Henrik Robert Larsson. - I Kastrup ventede et større opbud af politifolk, læger og krisepsykologer. Det virkede totalt voldsomt og uvirkeligt, men det var nok os, der var uvirkelige. Jeg havde heller ikke set de tilskadekomne, der også var med vores fly, men dem så jeg her i fuld styrke, da de blev båret ind fra flyet. En lille svensk dreng, der var helt smadret i hovedet, blev modtaget af sin far. Drengen havde været med sin mor på ferie og havde set hende blive skyllet væk. Jeg bliver ved at se hans ansigt for mig, husker Henrik Robert Larsson specielt fra det virvar af indtryk, der var i ankomsthallen. - Vi blev også tilbudt krisehjælp, men sagde nej, og det var først på vej over til indenrigsterminalen, hvor vi fik fat i en avis, at katastrofens fulde omfang gik op for os. De to mænd nåede til Frederikshavn kl. 01 nytårsnat, og kammeraten bad Henrik Robert Larsen ringe og vække ham næste formiddag. - Jeg gik i bad, gik i seng, stod op igen og kørte lidt rundt i byen for at finde nogen at snakke med, men fandt ikke nogen. Så til vagtlægen for at få noget at sove på, for jeg havde stort set ikke sovet, siden om søndagen, hvor flodbølgen ramte, og mit hoved var til sidst ved at sprænges, fortæller Henrik Robert Larsson. - Kl. 11 nytårsmorgen ringede jeg til Michael, og han havde det endnu dårligere, og så vrælede jeg ellers resten af dagen. - I Kastrup fik vi et telefonnummer, vi kunne ringe til, hvis vi senere mente, at vi ville få brug for hjælp. Vi ringede og skal nu begge til samtale hos en psykolog på torsdag. De to frederikshavnere havde købt deres ferierejse hos Tyrkiet Experten, og havde valgt et hotel i byen. - Men vores hotel lå højst 200 meter fra stranden, og vi lå og sov på værelset, da vandet kom. Men der lå en park og to store hoteller foran, og de tog hele skraldet. Vandet stoppede ved vores fortovskantsten, mens alt andet i parken og ned mod stranden var totalt kaos, fortæller Henrik Robert Larsson. - De følgende dage sad vi mest på hotellet og ventede. Det havde vi fået besked på af vores guider, at vi skulle. Rygtet gik, at der kunne komme efterskrald, men vi fik ingen informationer af rejsebureauet. Vi kunne se, at svenskerne på vores hotel straks kom adsted, og gæsterne fra Apollo og andre rejsebureauer blev også hentet og skulle hjem. Men det kunne vi ikke komme, sagde Tyrkiet Experten. De havde ellers været meget behjælpelige nogle dage forinden, da vi havde havde et uheld med en vandscooter, hvor vi blev påsejlet. - Jeg begyndte at gå lidt rundt, og så ikke andet end at alt var smadret, og en strøm af ambulancer og lastvogne fyldt med lig. Nede ved stranden gravede de lig frem, og som tiden gik begyndte ligstanken at brede sig. - Vi havde en knallert, som vi havde lejet og skulle aflevere den dag, alt blev skyllet væk, men vi kunne ikke finde stedet. Det var væk, bortset fra skiltet. Det samme var en guldsmed, hvor vi havde forudbetalt penge til en ring, vi skulle købe med hjem til en veninde. Men vi fik pengene tilbage fra en anden forretning højere oppe i byen. Thailænderne var utroligt flinke. - Vi var de eneste i bussen fra lufthavnen, der blev sat af ved hotellet i byen, da vi kom, alle de øvrige skulle ud og bo ved stranden. Vi så ikke nogen af dem igen, da vi rejste hjem. Alle dem, vi havde mødt og lært at kende, så vi heller ikke mere til, bl.a. nogle tyskere. De havde fået vores adresse herhjemme, så jeg håber, vi hører fra dem, siger Henrik Robert Larsson og ser mere end tvivlende ud. Et par andre unge frederikshavnske mænd, de mødte i Phuket, kom heller intet til. - Men den ene gik rundt i lighusene og ledte efter den anden, der havde været ude at dykke, da flodbølgen kom, men som heldigvis var nået op i båden lige inden. - Jeg glemmer det aldrig. Det kører inde i hovedet igen og igen, akkurat som da jeg for tre år siden blev kørt ned på min Harley nede foran posthuset af en, der ikke overholdt sin vigepligt. - Men jeg er klar til at tage derover igen på et tidspunkt. For det er et Paradis derovre. Men det kan godt være, jeg holder mig på afstand af kysten og bliver i Bangkok.

Forsiden