Turisme

Ferien ikke i fare

Danskerne fastholxder ferieplanerne - 17 procent skruer dog lidt ned

Danskerne vil på ferie, uanset finanskrise og fyringer. Men 17 procent vælger4 at skrue lidt ned for budgettet.Scanpix

Danskerne vil på ferie, uanset finanskrise og fyringer. Men 17 procent vælger4 at skrue lidt ned for budgettet.Scanpix

KØBENHAVN:Det er ikke danskernes feriebudget, der rammes først af finanskrisen. 60 procent forventer at have samme feriebudget som i 2007, mens 15 procent vil bruge mere, viser en undersøgelse foretaget af Capacent Epinion for Turisterhvervets Samarbejdsforum (TS). Formandskabet i TS tilhører Horesta, der er hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation. Her er direktør Lone Njor Hulth positivt overrasket. - Undersøgelsen viser, at danskerne holder fast i, at de skal på ferie. Og det er positivt, at så mange forventer at bruge det samme beløb, siger hun og bemærker, at billedet nok ser lidt anderledes ud nu, da undersøgelsen blev lavet i december, før de mange fyringsrunder i januar. Turismeekspert Lise Lyck, centerleder for Center for Turisme og Kulturledelse ved Handelshøjskolen i København, CBS, bekræfter, at danskerne ikke dropper ferien i nedgangstider. - Danskerne betragter ferie som noget vigtigt og værdsætter det højt. Så vil man hellere spare på nogle andre ting, siger Lyck. Lise Lyck peger på, at budgettet skrues ned og billigere ferieformer vælges, når krisen kradser. Ifølge undersøgelsen vil 15 procent bruge flere penge på ferie i 2009. Af dem vil hver fjerde lægge mellem 76 og 100 procent mere i feriebudgettet end året før. - Der er nogle grupper, der har faste præferencer. Især vil det såkaldte grå guld gerne rejse, siger Lise Lyck. I den anden ende af spektret er de 17 procent af danskerne, der planlægger at bruge mindre på ferie end de gjorde i 2008. Af dem vil en femtedel mere end halvere budgettet. Og noget tyder på, at nogle danskere vælger at spare lidt på ferien. - Vi kan se det på bookingerne. Folk er tilbageholdne med de lange rejser, siger Lone Njor Hulth, der kalder danskerne for at rejsende folkefærd./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst