Feriepige tilbage med aktiv ferieuge
Universitetsstuderende laver projekt ved Løkken Turistbureau
LØKKEN: Gennem flere generationer har Cecilie Klæstrup Nielsens familie holdt ferie i Løkken, og nu har hun midlertidigt bosat sig i byen for at gøre kystferiebyen til en større attraktion for yngre feriegæster.
Målet er at blive cand. merc. i kommunikation og ledelse, og i forvejen er Cecilie bachelor i turisme og fritids management.
- Jeg skal lave et projekt i min uddannelse, og det lå lige for at lave det i Løkken, så jeg spurgte turistchefen om muligheden, forklarer hun.
Nu er hun ved at lægge de sidste brikker til turistbureauets nye projekt Aktiv Løkken, hvor der skal foregå en masse aktiviteter i uge 29.
- De henvender sig mest til børnefamilier og unge mellem 20 og 30 år, som er til aktive ferieoplevelser. Det er også noget helt andet for unge end det image pubcrawl gav Løkken for en del år siden, fortæller hun.
Det er snart en halv snes år siden turisterhvervet i Løkken lagde kursen om for at slippe for dårlig omtale.
Hvis ugen blev en succes er det planen at udvide Aktiv Løkken til også at finde sted i en uge i starten og slutningen af turisthøjsæsonen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.