Feriepriser

3. august 2007 06:00

300.000 danskere drager sydpå på charterferie i løbet af skolernes sommerferie, og omkring 70 % af dem bor i ferielejligheder med eget køkken. Star Tour har tjekket priserne på, hvad det koster at fylde feriekøleskabet på nogle af danskernes mest foretrukne rejsemål. - For os som rejsearrangører er det jo meget positivt, at det stadig er billigere at købe dagligvarer på ferien i udlandet i forhold til herhjemme. Da Euroen kom, steg priserne ellers en del, men nu er de ved at finde et fornuftigt leje igen, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour. Star Tour sendte personale på de forskellige destinationer i det lokale supermarked med den samme indkøbsseddel. Alle varer skulle så vidt muligt være lokale. Alle priser er i danske kroner, og de danske indkøb er foretaget i et ”mellemklasse” supermarked. Det er tydeligt, at importvarer er væsentligt dyrere end lokale varer – f.eks. er øl i Tyrkiet markant dyrere end på de andre destinationer, ligesom cola er det på Kreta.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...