Feriesteder skal huske Emma Gad

FERIE-FLAIR Campingpladsen havde den gejst, som feriegæster vil have, lyder eksperternes bud efter NORDJYSKEs test

Et hotel, der skifter lagen om natten, men tøver med hjælp til pizzabestilling. Et feriecenter, der skærmer vinduspartiet af for solen. En campingplads, der pisker vores fløde. NORDJYSKEs eksperiment med at rejse rundt og teste sommerlandets service, når det kommer til specielle forespørgseler gav alt i alt rigtig mange positive oplevelser. Som regel blev vi mødt med stor tålmodighed og velvilje, så mobilen blev ladet op, olien blev tjekket, jordbærene blev moset og rullestolen blev hjulpet op af trappen. Også selvom det er opgaver, der ikke ligefrem står nævnt i stedernes servicebeskrivelser. Hjemvendt fra turen ringede vi rundt til de eksperter, vi også havde fået til at spå om turens udfald, inden vi tog afsted. Vi ville høre deres kommentar til, hvorfor campingpladsen til 134 kroner yder ligeså god service som hotellet til 1650 kroner, hvorfor vi havde svært ved at få god hjælp midt om natten, og hvorfor værterne på campingpladsen var bedst til at engagere sig personligt i os. - Campingpladser er en livsstil og det er som regel dem, der ejer pladsen, du bliver betjent af. Det giver en anden service, end hvis det er en ansat bag skranken, der er blevet pålagt at være serviceminded. Ejerne kan også tage flere beslutninger selvstændigt, siger specialkonsulent Lene Feldthus fra Center for Regional- og Turismeforskning. Hvor campingpladsen i Løkken hoppede på tungen for os og eksempelvis valgte at piske vores fløde, selvom vi kun havde bedt om et piskeris, var det dyre hotel i Skagen derimod en lille smule mere distanceret og skeptiske, omend vi nu også her fik god service. - Sådan bør det ikke være! Et hotel skal yde den helt samme service, og de bør gøre alt, hvad de overhovedet kan for at hjælpe jer, siger Jane Widtfeldt Meged, der selv er tidligere direktør på hotellet Christian VI i København. - Værelserne på det hotel, jeg var direktør for, var ikke de flotteste, derimod var de tre receptionister hotellets aktiv. Vores gæster elskede den personlige service, som når de blev mødt med et "Dav, Ole. Hvor er det hyggeligt at se dig igen..." ved skranken, siger Jane Widtfeldt Meged. Personligheden oplevede NORDJYSKEs to feriested-testere i dén grad på campingpladsen i Løkken, hvor receptionisten modsat de andre steder lagde op til hyggesnak og venskab. - Det med personligheden er meget svært. Det handler om fingerspitzgefühl, om at være menneskekender. Nogle ville have foretrukket bare at få et piskeris og blive ladt i fred. Andre vil gerne have snakken og oplevelsen af, at værten pisker fløden ligesom jer. Men det er overraskende og en cadeau til campingpladserne, at I fik den bedste service dér, siger souschef Lars Petersen fra Midt-Nord Turisme. På vores spørgsmål om, hvorfor ingen af stederne blev decideret afvisende eller fornærmede, når vi bad om hjælp hele tiden, svarer han, at feriegæster over hele linien er blevet forvænte, kræsne og krævende. Men konsulent for turismebranchen Peter Saaby Simonsen mener, at gæsternes stigende forventninger matcher dårligt med en branche, der er ved at få et mere maskinelt servicebegreb: - Almindelige mennesker oplever i stigende grad en fremmedgørelse, når de kommer til et feriested. Det at blive modtaget pænt betyder rigtig meget, og tidligere arbejdede mange steder med gæst/vært-forholdet, men nu er det som om, man glemmer det. Man glemmer lige at smile, man glemmer lige at være imødekommende, man kommer lige til at bagtale andre gæster inde i restauranten. Ledelsen burde gribe ind, og meget af det er ren Emma Gad, siger Peter Saaby Simonsen. Han mener faktisk, at det er et alvorligt problem i servicebranchen, og vil Danmark vide, hvordan det går, hvis der ikke gribes ind, skal man bare kaste et blik sydpå: - De store tyske ture til Ibiza og Mallorca er i disse år blevet megaforretninger, men nu er turisterne pludselig begyndt at udtrykke irritation over, hvordan de bliver behandlet. Stederne er blevet turisttrætte, fordi man ikke længere skal kæmpe for at fastholde feriegæsterne. Lokalsamfundet er gået kold på det. Samme tendens kan man fornemme på de dele af Vestkysten og i Nordjylland, som er ved at være slidte destinationer, fordi der har været mange gæster siden sidst i 90'erne. De tænker "Tyskerne og nordmændene kommer jo nok alligevel". Her har ledelsen altså et job i at træne servicekultur, siger Peter Saaby Simonsen.