Børnepasning

Ferietiden starter for alvor fra torsdag med nye åbningstider

HIRTSHALS:Så varer det ikke længe, før kalenderen siger juli måned. Det betyder samtidig ferie en række steder. Hirtshals rådhus og Dalsagercentret lukker således mandag, tirsdag og onsdag kl. 13 i hele juli måned for såvel telefoner som ekspedition. Torsdag og fredag er åbningstiden dog uændret. Børne-, og kulturforvaltningen (incl. Musikskolen og Ungdomsskolen) holder ferielukket i uge 28 og 29 – fra 5. juli til og med 18. juli. Pladsanvisningen og dagplejen har dog åben. Børnerådgivningen – evt. henvendelser kan ske gennem telefonomstilling tlf. 99 56 56 56 i Rådhusets åbningstid. Dagcentret på Mariebo og Lynggården lukker fra mandag 5 juli til og med fredag 16 juli. Dagcentret på Smedegården og Havbakken lukker fra mandag 19. juli til og med fredag 30. juli.