Ferieulykker en god forretning

Rejseforsikringsselskaberne spinder guld på syge og nødstedte danskere, der skal transporteres hjem

Regningen for en afbrudt ferie kan løbe op i 150.000 kr. Arkivfoto: Per Kolind

Regningen for en afbrudt ferie kan løbe op i 150.000 kr. Arkivfoto: Per Kolind

KØBENHAVN:Billige flybilletter og stigende levealder betyder, at flere danskere bliver syge i udlandet end nogensinde og da det gule sygesikringsbevis ikke længere dækker hjemtransport, har det givet rejseforsikringsbranchen gyldne tider. Det skriver Politiken. - Vi har oplevet vækstrater på 20 procent de sidste tre år. Og intet i vores seneste salgstal tyder på krise, konstaterer skadesdirektør Jørgen Pedersen fra forsikringsselskabet Gouda over for avisen . 20 pladser hver dag Selskabet SOS International, der er alarmcentral for både det gule sygesikringsbevis og en lang række private forsikringsselskaber, og som sidder på 90 procent af sit marked, brugte sidste år 140 millioner kroner på at transportere forulykkede danskere hjem med rutefly. Det er en stigning på 40 procent i forhold til året før. Presset er så stort, at SOS International i vintermånederne forbooker 20 daglige pladser på hvert rutefly, der forlader lufthavne nær populære ski-destinationer samt et større antal pladser fra Thailand for at kunne få folk hjem med ellers overfyldte fly. Økonomisk lussing Samtidig har man i de to vinterferieuger chartret tre østrigske ambulancefly med plads til seks bårer i hver. Plads i sådan ét koster 150.000 kr. eller mere. Så for de 10 procent af danskerne, der ifølge forsikringsselskaberne stadig ikke har forstået, at det gule sygesikringsbevis ikke længere dækker hjemtransport, kan et uheld betyde økonomisk ruin. Da rejseforsikringer - med varierende dækning - samtidig er blevet en del af manges kreditkort eller husstandsforsikring, er det let at miste overblikket. Forbrugerrådet har fulgt området tæt, siden dækningen for hjemtransport forsvandt fra sygesikringsbeviset. Her siger afdelingschef Mette Boye, at mange danskere faktisk ender med det modsatte problem, nemlig at de er dobbeltforsikrede: /ritzau/