Fernisering i Vognporten

Lørdag klokken 14 åbner formanden for fritids- og kulturudvalget, Michael Karlborg, en ny udstilling i Vognporten på Børglum Kloster.

Her vil man i de næste fire uger kunne se en udstilling med tre meget forskellige kunstnere: Birgitte Veiergang, Anne Marie Gaarden og Tom Harpsøe. Birgitte Veiergang vise sine ikoner sammen med en række badehuse og Anne Marie Gaarden viser sine menneskefigurer i ler. Tom Harpsøe, der i mange år var billedkunstlærer på Hjørring Seminarium, har ikke udstillet før. Han viser en række fabeldyr. Ved ferniseringen i dag vil søstrene Anna Marie og Benedickte Rottbøll synge, ledsaget af pianist Vibeke Skagbo. Hver dag i udstillingsperioden kan man møde en af de tre kunstnere, som vil arbejde i Vognporten.