Fernisering på ansigter

Galleriet i Gatten åbner ny udstilling.

Jens Sønderup
det er farvestrålende malerier, Jonna Stenvad udstiller.
Kunst 6. august 2010 09:06

Det ny Galleri Gatten i Gatten har på lørdag årets 3. fernisering, og denne gang gælder det værker af en yngre, kvindelig kunstner fra Herning: Jonna Stenvad. Hun udstiller en række malerier under temaet ”Ansigter”. - Hun henter sin inspiration fra hverdagen - fra glade børn, fra omgivelserne, typer, ja, for verden omkring sig og hendes malerier er farvestrålende og særprægede, fortæller Hanne Bendtsen. Sammen med sin mand, Svend Bendtsen, åbnede hun i fjor Galleri Gatten, der ligger på Gattenvej 85 i Gatten. Jonna Stenvad, der på deltid arbejder med skolebørn i en daginstitution, har gennem de senere år udstillet på bl. a. flere institutioner og gallerier, og så sent som i juni fik hun optaget værker til den censurerede udstilling på Kulturellen i Herning. På galleri Gatten kan man for tiden også se særudstillinger af Finn Ulf Grabowski, Henning Rahbek, Leif Fogh, Henning Thomsen, Finn Varberg, J. Dornhoff. Deres værker består af malerier, skulpturer og keramik. Den nuværende udstilling kan ses til midten af september.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...