Ferrari-alternativ

Rundt omkring i verden lever en hærskare af små sportsvognsproducenter. Ikke at forveksle med Lamborghini og Ferrari som i den sammenhæng er masseproducenter. Næh, fabrikker som eksempelvis italienske Pagani lever af at levere superbiler til nogle af verdens rigeste. Fartglade millionærer betaler gladelig adskillige millioner for en Pagani Zonda, som har premiere på Geneve-udstillingen. Konstruktørerne kombinerer den fineste italienske tradition for håndværk med avanceret teknologi. Chassis'et er lavet af kulfiber ligesom i Formel 1. Motoren er lånt hos AMG og yder 555 hk fra 7,3 liter og 12-cylindre. I forbindelse med bilens udvikling har Michelin udviklet specielle dæk i størrelsen 255/35 foran og 345/35 bag.