Rebild

Fest for at få nye idéer

St. Brøndum havde en festlig dag med kreative tanker

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mange af byen beboere var med i optog gennem St. Brøndum. Privatfoto

ST. BRØNDUM: Vi kan jo lige så godt lave en fest ud af det, mens arbejdstøjet er på.

Efter St. Brøndum fik det glade budskab om, at byen har fået tildelt 65.000 kr. til sundhedsfremmende projekter, så har beboerne i de 90 husstande i byen haft det store smil fremme - og endda ekstra meget i weekenden, hvor bysbørnene var indbudt til at få gode idéer til, hvordan de 65.000 kr. kan bruges bedst muligt.

- Ja, vi kunne jo have valgt at få de gode idéer ind via f.eks. et borgermøde, men vi har et godt fællesskab i byen og vil hinanden, så derfor lavede vi en fest ud af det, siger Charlotte Kragh-Pedersen, der sidder i den initiativgruppe, som på St. Brøndums vegne har søgt - og fået penge - i det kommunale projekt ”Sundhed for pengene”.

Idédagen i weekenden var formet således, at der først var stort optog gennem byen med langt over 100 deltagere og flot pyntede indslag, og bagefter var der fest ved klubhuset for alle byens borgere med taler af formanden for sundhedsudvalget i kommunen, Annette Søegaard og MF og sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

Charlotte Kragh-Pedersen glæder sig over den idérigdom, som kom frem i løbet af dagen og festen. Der kom mange gode idéer til, hvordan de 65.000 kr. kan brændes af på sundhedsfremmende projekter.

- Blandt forslagene er f.eks. en hundeskov, legeplads, vandresti og udendørs fitness, fortæller Charlotte Kragh-Pedersen.

Alle forslag bliver præsenteret på et borgmøde tirsdag 19. maj i forsamlingshuset.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.