Morsø

Fest for de kreative

Årsfesten på Morsø Gymnasium nød med 874 deltagere stor opbakning

MORS:Der var forskere, hjemløse, McDonald’s-ansatte, hjælpere til julemanden og mange flere - og så i øvrigt en masse forældre - da Morsø Gymnasium fredag aften holdt årsfest.

Temaet for festen var nemlig ”Hvad vil du være?” og det kom til udtryk i en masse udklædning og udsmykning.

I alt 874 gæster var med til festen, der forløb traditionelt med spisning og underholdning i gymnasiehallen og efterfølgende musik og fest på selve gymnasiet.

Ifølge rektor Kurt Sonne Thomsen, Morsø Gymnasium, forløb festen godt, og der var umiddelbart tale om det højeste antal deltagere i de omkring 20 år, årsfesterne har været holdt med forældredeltagelse.

- Der er rigtig god opbakning, og jeg har da også hørt forældre sige, at lige som gamle elever kan være med, burde det også være muligt for gamle forældre at deltage i festen, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst