Sterup

Fest for håbet på Åsen Teater

Teatret gjorde uddelingen af Håbets Pris 2015 til Théâtre du Soleil til en fest

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Birthe Rosenfeldt og Lars Olsen fra Åsen Teater i snak med Joan Schirle, skaber og kunstnerisk leder af Dell’Arte International.

STERUP:Traditionen tro blev der nydt rabarberkage, hyldeblomstvin og festet med teaterforestillinger, da Håbets Pris blev uddelt af Institut for Folkeligt Teater i samarbejde med Dell’Arte, Californien, USA, på Åsen Teater. Festen samlede godt 100 kulturpersonligheder fra ind- og udland søndag. Festen er med til at underbygge og styrke udvekslingen af ideer og kontakter foruden at markere en væsentlig indsats, der bringer håbet ind i fokus.

- Jeg er positivt overrasket over, hvor passionerede folk er her, siger Duccio Bellugi fra teatergruppen Théâtre du Soleil - modtager af Håbets Pris 2015.

- Det er fantastisk. Vi har lige afviklet en forestilling. Det gik rigtig godt. Det kører, siger Birthe Rosenfeldt selvsikkert. Sammen med Lars Olsen står hun bag Åsen Teater.

- Vi er utroligt glade for, at I ville komme. Og jeg håber, vi får en forrygende Håbets Pris sammen, siger Lars Olsen under sin præsentation af Håbets Pris 2015.

Håbets Pris er en international pris, der skiftevis årligt uddeles på Åsen Teater og Dell’Arte Theatre i Californien. Visionen med Håbets Pris er at fremme en levende, vital, skarp og nytænkende folkelig kunst.

Årets modtager, Théâtre du Soleil, er et flagskib inden for teaterverdenen. Det er et levende folkeligt teater, der gennem de seneste 50 år har holdt fast i deres vision og undervejs skabt et værk vævet af manges drømme og båret af fleres håb. Teatrets leder og frontfigur kunne ikke være til stede og blev derfor repræsenteret af Duccio Bellugi.

- Det er en ære, at blive regnet for at være et håb. Det er meget smukt. Normalt gives priser for noget i fortiden, men Håbets Pris rækker fremad, siger skuespiller Duccio Bellugi på Théâtre du Solei.

Théâtre du Soleil modtager Håbets Pris, fordi det arbejder for det menneskelige håb på vovet, kærlig, vulgær, alvorlig og poetisk vis og med gnistrende energi går ret mod vanetænkning. Teatret opstiller og udfordrer væsentlige almenmenneskelige og eksistentielle problemer uden at give færdige svar, men inspirerer sit publikum til at tænke selv og handle derefter.

Prisen er en maske fremstillet af maskekunstneren Klaus Tams, der i øvrigt har lavet maskerne siden 1989. Der fremstilles altid to ens masker. Den ene får prismodtageren. Den anden udstilles på Åsen Teater, hvor der er en intakt samling tilbage fra 1989.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.