EMNER

Fest for nytåret

Kjeld Jensen læste op på vendelbomål

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var brug for lattermusklerne.

Nytårsfesten i Sognegården blev gennemført, selv om festen hang i en tynd tråd som følge af vintervejret. Og det blev da også en stor oplevelse for de omkring 200 deltagere i festen - eller rettere festerne. Festerne blev gennemført med nøjagtigt samme program. Det er nødvendigt at dublere festen, så alle kan være med. Brug for lattermuskler Dette års underholder var Kjeld Jensen fra Brønderslev, tidligere borgmester i Støvring. Der blev brug for lattermusklerne, idet Kjeld Jensen ikke kun fortalte om sit virke, men også krydrede indlæggene med oplæsning på vendelbomål. Kjeld Jensen er fra Try ved Dronninglund. - Mine forældre drev en ejendom med fem-seks kreaturer og et par heste, og det kunne føde en familie på seks personer. Kjeld Jensen var udset til at skulle drive gården videre, men han valgte i stedet at blive mejerist. Han var i Try og Ulsted. Da han var uddannet mejerist, kom han til Aalborg, men han fik ansættelse på et apotek i Aalborg, og hans aktive karriere sluttede med 24 år på amtets sygehusapotek. - At jeg skulle komme ind i politik, havde jeg ikke tidligere i mit liv drømt om. Jeg havde ikke tidligere kunnet tale til en større forsamling. Men interessen for politik blev født ved, at jeg gik til politiske møder med kendte politikere. Jeg blev fascineret af blandt andre Aksel Larsen og Jens Otto Krag.