Fest i Kvarterets Gård

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Karina Jacobsen, Inge Buhl Jørgensen, Bente Larsen, Irene Nielsen og Hanne Olsen fra Porcelænsklubben og klubben ”Kom igen” kigger på hjemmelavede fødselsdagskort. Foto: Michael Bygballe

Kvarterets Gård i Vangen 83 C fejrede torsdag tre års fødselsdag efter alle kunstens regler, og dagen igennem tiltrak arrangementet mange besøgende fra nærområdet.

Gæsterne kunne ikke blot sætte tænderne i et gratis stykke kagemand, men også se linedance-opvisning, lytte til Sundby Koret, følge en fodboldturnering for børn og gøre en god handel i den lokale "Genbrugsen". Desuden bød arrangementet på forskellige udstillinger, som de lokale aktivitetsklubber og bydelsmødrene stod bag, samt en konkurrence om at bage den bedste kage. Konkurrencen blev vundet af Lissi Hansen, som havde kreeret en citron-cheesecake med hvid chokolade.

- Det var et fint arrangement, og mange af beboerne fortalte mig, at de synes Kvarterets Gård er blevet et rigtig hyggeligt samlingssted, siger Marianne Niehues, der er projektleder i Kvarterets Hus.

Sidst på eftermiddagen afslørede Sundby-Hvorup Boligselskabs direktør Jens Erik Grøn en præmieringsplade, som markerer, at renoveringen af Løvvangen er blevet belønnet med Aalborg Kommunes Arkitekturpris.

Fødselsdagsfesten fortsatte i aftentimerne i Kvarterets Café med levende musik og buffet med specialiteter fra Mellemøsten.

I alt kiggede 150-200 besøgende forbi arrangementet i eftermiddagens løb.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.