Fest i trygge rammer

Aalborg 12. september 2002 08:00

HJØRRING: Det er fest i trygge rammer, som KFUM og KFUK i Hjørring og Østervrå sigter mod, når de fredag 13. september om aftenen åbner op for den nye diskoklub. Klubben har til huse i Ungdomshuset i Østergade og er for børn og unge fra fjerde til syvende klasse. I klubben er der blandt andet diskotek, café, spil og hyggerum. KFUM og KFUK håber på at skabe et miljø, hvor børnene og de unge kan gå fri for mobning og alkohol. At klubben kan være et alternativ til nogle af de fester med alkohol, som mange allerede i en ung alder begynder at gå til. De fleste af lederne har været på KFUM og KFUKs basislederuddannelse. Arrangørerne lægger vægt på, at der er mindst to voksne og ansvarlige ledere i hvert rum, og at der er mindst femten ledere på vagt i klubben. Det er vigitigt, at der er tid til at snakke med børnene. Klubben har som KFUM og KFUK baggrund i den kristne tro, og der vil i løbet af aftenen være et kort forkyndelsesindslag med udgangspunkt i børnenes virkelighed. Derudover vil lederne ikke lægge vægt på at fortælle om religion, men er der spørgsmål om tro, vil de være parate til at svare. Diskoklubber har gennem flere år kørt i blandt andet Esbjerg, Aalborg og Kolding. KFUM og KFUK har efter eget udsagn gode erfaringer fra de steder, hvor der kommer imellem 30 og 300 børn og unge på en aften.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...