Håndbold

Fest og stemning til håndboldkamp

Der er lagt op til en rigtig festlig eftermiddag i Aabybro Hallen, når Aabybro HK's kvinder i 2. division møder Team Haderslev.

- Vi håber på en fyldt hal med masser af støtte til vores hold, siger Klaus Simonsen, assisterende træner. Klubbens ungdomshold møder op og vil være med til at skabe den rette stemning. Aabybro er lidt svækket til kampen. Lene Dietz er fortsat skadet. Desuden er der afbud fra Malene Wejrum og Nanna Kjær Jensen. Haderslev indledte sæsonen halvskidt, men er nu på fjerdepladsen med otte point. Aabybro er på tredjeplads med 10 point. - Haderslev er et godt hold , og vi skal spille op til vores bedste for at vinde, siger Klaus Simonsen.