EMNER

Festdag i Fjerritslev Kirke

FJERRITSLEV:Selv uret på tårnet passede punktligt, da der i går var genindvielse af Fjerritslev Kirke. Indvielsen blev et tilløbsstykke, for det er ikke hver dag, man oplever en gejstlig procession med biskoppen i spidsen. Og desuden er kirken virkelig blevet opløftende at opholde sig i, lys og venlig. Ud over Søren Lodberg Hvas deltog provst Poul Farsinsen, sognepræsterne Niels Jørgen Langdahl og Ejler Winkel samt de to afgåede præster Niels Erik Rosendal og Edvind Kristensen i processionen, der førte det hellige udstyr tilbage i det fuldstændig renoverede kirkerum. Her genindviede Søren Lodberg Hvas alterkalken, disken til oblater, dåbsfadet og de hellige skrifter efter et fast ritual, og de enkelte elementer i dagens gudstjeneste var lagt i hænderne på sognepræster og provst.