Festede for fuld musik

Aalborg 15. september 2002 08:00

VESTBYEN: Flere henstillinger om at skrue ned for festmusikken - eller i det mindste lukke døre og vinduer - hjalp ikke, og derfor måtte Aalborg Politi til sidst sende en patrulje, da det natten til i går gik lidt hedt for sig på en adresse på Maren Hemmings Vej. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at en tilstedeværende mand ikke var så begejstret for at se ordensmagten. Faktisk var han så utilfreds, at han ifølge vagthavende gav betjentene fingeren, ligesom han nægtede at oplyse sit navn. Manden blev derfor anholdt og taget med til detentionen, hvor han fik en overnatning. Ifølge vagthavende må han i øvrigt regne med en bøde for sin optræden. tino

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...