Festen der blev væk

Trods mange indbydelser kom der kun få gæster til temadag på Hirtshals Skole

HIRTSHALS: Manto, Aashak, qabeli, sambosa ... bordene i Glassalen på Hirtshals Skole bugnede med sirligt tilberedte og velduftende retter fra det orientalske køkken, da Hirtshals Kommune forleden havde indbudt henved 400 nordjyske virksomheder til at komme og hilse på en snes ”arbejdsmarkedsparate” flygtninge og indvandrere. Kun to virksomheder gjorde alvor af at sætte handling bag velvillige ord og kom fysisk til stede. Den øvrige, halve snes gæster var primært fagforeninger, venskabsforeninger og interesserede, lokale borgere. - Vi havde flere positive afbud end fremmødte gæster, konstaterer kommunens virksomhedskonsulent på flygtninge-/indvandrerområdet, Jørgen Lindberg Christensen, med et lille smil. Temadagen resulterede i blot et enkelt, konkret til-sagn om ”fast arbejde” - det kom fra Jørgen Rottbøll fra Duusgaards malerfirma. Han ser ikke de store problemer i at ansætte en mand med anden oprindelse end dansk: - Det er tredje eller fjerde gang, vi gør det her, fortæller Jørgen Rottbøll. - Vi har tradition for at have blandt andre nordmænd ansat. Det forskrækker os ikke så meget, at nogle af vores ansatte kommer langvejs fra, og vi er klar til at ansætte indvandrere igen, siger han. Man hører en konstant lyd af bekymrede kvindestemmer - det er dagens iværksættere, irakiske og afghanske kvinder, som diskuterer den varme mad, som nu bliver kold. - Det er ikke så godt, at gæsterne ikke kommer og spiser, mens maden er varm. Det er jo nu, den smager godt, siger Anahita Bashir, læge fra Khabul. Nok er hun flygtning, og nok er hun lige nu lægepraktikant i et nyt land, men hun er også husmor, og det er ikke bare lige noget, man lige glemmer. Anahita Bashir lægger ikke skjul på, at hun glæder sig til blive så god til dansk, at hun kan arbejde på lige fod med sine kolleger. En anden, som glæder sig til at blive god nok til dansk, er Zakia Jalaly. Hun kommer også fra Khabul, og som så mange, der har levet med krig det meste af livet, funderer hun en hel del over, hvorledes mennesker behandler hinanden: - Vi hører så meget om, at mennesker ikke kan enes, fordi de har forskellig kultur. Jeg synes, at sprog er svært - ikke, at kultur er svær. Vi er alle mennesker, selv om vi er forskellige, siger hun. Mange af de tilstedeværende kigger med jævne mellemrum søgende rundt i lokalet: Hvor bliver gæsterne af - den mulige nøgle til døren til arbejdsmarkedet. Jørgen Lindberg Christensen er fortrøstningsfuld: - Jeg er sikker på, at alt ikke er tabt, selv om der ikke mødte flere op til arrangementet i dag - vi har allerede nogle forhåndsaftaler om arbejde til nogle. Selv om vi ramte forkert med en temadag, er kampagnen som helhed en succes, fastslår han.