Festen måtte vente, til der var tid

Losserne fejrer - noget forsinket - klubbens 40 år jubilum

SKAGEN:Vedtægterne er godkendt på generalforsamlingen 30. april 1964, står der under vedtægterne for Losseklubben på Skagen Havn. - Og det er det eneste håndfast, vi har, så det er den dato, vi regner med, selv om der har været lossere - lastoptagere, som de også blev kaldt dengang - længe før og selv om de måske også har haft en form for klub før, siger den nuværende formand for Losseklubben, Morten Frost. Bent Sørensen, som nu er pensioneret, er sikker på, at der har været en anden losseklub. - Medlemmerne i den ville godt øge indtægten til klubben og bestemte derfor, at klubben skulle hold bankospil. Det var der også vældig enighed om, men det blev aldrig til noget, for de ville alle sammen råbe op, fortæller han. Det kan godt være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at samle fire, fem lossere og tidligere lossere uden at snakken jævnligt krydres med en god historie fra gamle dage. - Det var meget almindeligt, at losserne lige hjalp skipperen på et skib, med for eksempel nogle kasser is - og så røg der til gengæld et par fisk den anden vej. - Der var én, som jeg vistnok har glemt navnet på, der en dag spugte skipperen på en svensk trawler, han havde været med til at losse, om ikke der var en fisk til katten. Jo, værsgo, svarede skipperen, hvorefter losseren drog af sted med en helleflynder på otte kilo. - Skipperen kiggede en ekstra gang, men nøjedes dog med at konstatere, at det måtte være noget af en krabat, losseren havde til kat derhjemme, fortæller Bent Sørensen. 26 medlemmer Der er i dag 26 medlemmer af Losseklubben, og det er ikke mange i forhold til, hvordan det var, da klubben blev startet. - Vi har været oppe på i nærheden af 100 i klubben, men antallet er naturligvis faldet i takt med at både antallet af kuttere i Skagen Havn er faldet, og i takt med, at lossesystemet er ændret og forbedret. - De dage, hvor losserne altid stod med grebe og skovle i lastrummet for at skovle industrifiskene ud fra lastrummet, er forlængst ovre. Nu foregår arbejdet med vandkanoner og med store pumper, så der er ikke brug for nær så mange mand til at losse de enkelte skibe som tidligere. - Udviklingen har også betydet, at der i dag kun er ganske få kuttere, der lander større mængder i kasser, når de kommer i havn, så også ved auktionshallen er der forsvundt meget af det arbejde, vi har overenskomst på, fortæller Morten Frost. Der er en nøje afgrænsning af arbejdet på havnen, og losserne tager sig alene af losningen af fersk fisk til fiskemelsfabrikken og af landinger af konsumfisk i kasser. Dette sidste er i dag alene rejebåde. - Losning af frosne fisk og for eksempel fersk fisk til konsumindustrien, har vi ikke noget med at gøre, fortæller Morten Frost. Arbejdsforholdene er på flere områder anderledes i dag end tidligere for losserne. - Det gælder ikke blot på den tekniske side. I dag har vi Lossekompagniet som vores arbejdsgiver og som dén part, vi har overenskomst med. Det er så Losseklubben, der står for at fordele arbejdet blandt medlemmerne, for vi er stadig ikke fastansatte af nogen, selv om vi har en fast tilknytning til arbejdet. Vi foretrækker at være løsarbejdere, så vi i praksis er hjemsendt, når vi er færdige med at losse et skib, for så vi ikke kan fyres, siger en af losserne, Tommy Torp. Selv om losserne stadig er løsarbejdere som i gamle dage, så er forholdene alligevel meget anderledes i dag - både anderledes og bedre. Sjak - Førhen var losserne delt i sjak, og det var så op til sjak-formanden at få aftaler med skipperne om losning. Og der var nogle formænd, som var rigtig dygtige og som skaffede deres sjak rigtig meget arbejde. - Hvis man havde aftale om losning af en båd, så var det ens sjak, der lossede hver gang, båden var i havn - Det skete da naturligvis også, at der blev skiftet. Skipperen kunne jo været blevet utilfreds med et sjak's arbejde - eller formanden for et andet sjak kunne finde ud af og købe en kasse øl og tage en "fornuftig snak" med skipperen på et skib, hans sjak gerne ville ind på, fortæller Bent Sørensen. - Så dengang var det således ikke ligegyldigt, hvilket sjak, man var på. -I dag er det heldigvis anderledes. Klubben sørger for at arbejdet fordeles ligeligt - og for, at arbejdstiden for den enkelte er fornuftig. - Førhen traf man aftale om at losse et skib, og så blev man ved til man var færdig, og det kunne med de store udenlandske trawlere godt give en meget lang arbejdsdag. Det værste, jeg har været med til på det område, var en gang Gulfinnur var i havn. Det tog os 42 timer at losse den, fortæller Tommy Torp. Sikkerhed Et andet område, hvor der er sket væsentlige forbedringer, er når det gælder sikkerhed. - Dels har vi nu hos Lossekompagniet en mand, som har ansvaret for sikkerheden på arbejdspladsen, dels er lossemetoden ændret og dels er Fiskernes Fiskeindustri for år tilbage gået over til at afregne med fiskerne efter kvaliteten på den fisk, de lander. De sommerdage, hvor en last industrifisk kunne så og rådne i lasten, inden skibet kunne blive losset, er fordi - eller stort set forbi. Det kan stadig hænde enkelte gange, at en last har fået lov til at ligge i lasten lidt for længe, så losserne for en sikkerheds skyld skal have iltmasker på, når de er i lasten. Der er da også 15 af de 26 lossere, som er uddannet røgdykkere, fortæller Morten Frost. Udenlandske trawlere Det er i dag landinger til Fiskernes Fiskeindustri, der er lossernes store arbejdsområde, og der er også der, fremtiden for losserne ligger. - Vi kan kun være glade for, at det lykkes fabrikken at få de store udenlandske trawlere til at lande deres fangst i Skagen, for det er efterhånden meget begrænset, hvor mange Skagen-trawlere, der findeds og som lander til FF - desværre. Men det er åbenbart den vej, det går. Så vores fremtid hænger direkte sammen med, hvor dygtige Fiskerens Fiskeindustri er til at skaffe udenlandske landinger til Skagen, siger Morten Frost. Losserne markerer deres 40 års jubilæum i aften med blandt andet koncert med De gyldne Løver. - Selve jubilæumsdagen, 30. april, lå midt i den allertravleste tid for os, og da syntes vi ikke, det kunne lade sig gøre at sætte tid af til en jubilæumsfest. - Men vi vil omvendt ikke undvære festen, så den blev udskudt til nu, hvor der har været en stille periode inden vi forhåbentlig skal godt i gang med arbejdet igen sidst på året, siger Morten Frost. De øvrige i samtalen er ikke sene til at følge op. - Selvfølgelig skal vi have en jubilæumsfest. Fester er noget, vi er rigtig gode til, er Poul Heniksen, Flemming Olesen, Bent Sørensen og Tommy Torp enige med deres formand om.