Festival med 59 koncerter
Der er åbningskoncert den 10. juli
VENDSYSSEL:Vendsyssel Festival kan i år præsentere et program med 59 klassiske koncerter rundt omkring i landsdelen. Det er i perioden fra den 10. juli til den 17. august.Ved åbningskoncerten den 10. juli byder arrangørerne velkommen til Det Danske Ungdomsensemble - en fortsættelse af DR Ungdomsensemblet. DR besluttende i 2011 at afvikle ensemblet, men takket være dirigent Morten Ryelunds ihærdige indsats og en massiv opbakning fra det danske musikliv, er det lykkedes at sikre videreførelsen af ensemblet, der siden 2004 har arbejdet ambitiøst med at udvikle unge talenter. Vendsyssel Festival ønsker at give koncertgængerne muligheden for at opleve disse unge talenter og samtidig vise støtte til arbejdet med at inspirere og motivere næste generation af musikere på alle niveauer til at udvikle og fastholde interessen for at spille et klassisk instrument.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.