Festival med fri vandbar og sundhedstjek

Sundhedsministeren med til at promovere Ungdomsringens festival i Aalborg fredag og lørdag

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En ordentlig krammer fra unge fra Fri-stedet som fremførte sangen, der var forfattet i anledning af KRAM-kampagnen i Aalborg.

AALBORG:Agurke- og gulerodspinde, krydret kylling og salat i friskbagte flutes, frugtskiver flydende i vand og massevis af vand. Denne menu kunne lederen af Fri-Stedet på Thulevej i Aalborg, Jens Larsen, godt tænke sig ville brede sig ikke alene til ungdomsklubber landet over, mens også til idrætshaller som erstatning for pølserne og pommes frites¿ene. I går blev den serveret for sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen (der har sat sig for, at vi skal leve tre år længere) og for sundhedsrådmand Thomas Kastrup-Larsen. Det var samtidig optakten til Ungdomsringens 26. Musikfestival, som afvikles i Aalborg på fredag og lørdag. Unge fra Fri-Stedet underholdt med KRAM-sangen, som blev skrevet i forbindelse med KRAM-kampagnen. Rose & Co. gav desuden et nummer, som de havde øvet på hele weekenden i anledning af ministerbesøget, der betød, at der ikke alene var hejst flag. Også den røde løber var rullet ud. 25.000 ventes at møde op for at få et par hyggelige dage i selskab med 244 bands fra Danmark, Norge, Sverige og England på musikfestivalen. Massevis af vand Helt uden alkohol, men med massevis af vand. I samarbejde med Aalborg Kommune og Aalborg Kongres & Kultur Center vil der for første gang være fri vandbar, oplyste formanden for Ungdomsringen, Kim Mortensen. Sidste år oplevede man nemlig, at det gik galt for nogle. Det er ikke alene vigtigt, hvad man spiser, men også at man får tilstrækkeligt med væske. På festivalen vil det også være muligt at få foretaget sundhedstjek, fortalte Thomas Kastrup og oplyste, at selv om han havde gennemført en Copenhagen Marathon sidste forår, så har et tjek afsløret, at han har lungekapacitet som en 50-årig. Fordi han har røget engang, tilføjede han. Mottoet for festivalen er ¿Råkost & Rock¿n¿roll - sundhed, der svinger¿. Ungdomsringen er paraplyen over 1050 ungdoms- og fritidsklubber med i alt 650.000 medlemmer. Næste ministerbesøg er på vej til Fri-Stedet. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har meldt sin ankomst for at se vellykket integration. Fritidsklubben har 350 medlemmer fra 21 forskellige nationaliteter.