Morsø

Festival-scoop i Outrup

Navnene er på plads til årets Morsøfestival

Basim på scenen til Morsøfestivalen. Arkivfoto

Basim på scenen til Morsøfestivalen. Arkivfoto

MORS:I Outrup går man årets Morsøfestival i møde i tryg forvisning om, at der er styr på musikken, og at 250 frivillige er klar til at få det hele til at spille 15.-16. august. For ligesom sidste år tager festivalen også i år fredagen i brug og lægger ud med Danmarks grandprix-håb.

- Vi åbner fredag aften kl. 19 med Basim, siger Johnny Markussen fra festivalens bestyrelse.

Allerede fredag formiddag åbner legelandet for øens vuggestuebørn og om eftermiddagen for børnehavebørnene. Efter Basim står Tørfisk klar, mens Nephew-kopibandet, Nevøerne, slutter aftenen af.

Lørdagens varierede program starter kl. 13 med Queen Machine og efterfølges af dansk-afrikanske Nabiha (hende med den officielle EM-sang ”Bang That Drum”).

Herefter kommer Stig og Vennerne, som er bandet fra Bamses Venner med Stig Rossen som sanger. Når mørket falder på, indtages storscenen af først Dodo and the Dodos for at slutte med Johnny Madsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst