Nibe Festival

Festival soler sig i million

Nibe Festival går i overskud med teknisk nul

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Festivalformand Peter Møller Madsen: - Alle synger jo med på Kim Larsen, og det er en hårfin balancegang at sætte et program sammen. Foto: Daniel Mikkelsen

Gæsterne drak og spiste mere end forventet, og et truende underskud bliver afløst af et reelt overskud på bundlinien, når bestyrelsen for Nordjyllands største tilbagevendende musikbegivenhed står til regnskab for generalforsamlingen i marts.- Vi udbetaler omkring trekvart million kroner til de frivillige som tak for hjælpen, og sammen med mindre investeringer ender vi i virkelighedens verden på omkring en million plus, siger festivalformand, Peter Møller Madsen.Regnskabsteknisk lander Den Lille fede dog på et stort rundt nul. Som momsfritaget tillader SKAT ikke festivalen at beholde et eventuelt overskud, og derfor skal hver en krone i fortjeneste ud af systemet inden det næste regnskabsårs begyndelse.- Som skattereglerne er skruet sammen her og nu har vi to økonomiske udsigter: Underskud eller nul, konstaterer Peter Møller Madsen.Festivalens salg af billetter til den jubilerende 25. udgave i år 1.- 4. juli skaber tilsyneladende ikke panderynker midt i en tid med økonomisk afmatning og potentiel fare for, at forbrugeren vælger underholdning og oplevelser a la Nibe festivalen fra.- Forsalget overstiger sidste års niveau. Salget af jubilæumsbilletter til favørpris har åbenbart ikke påvirket købet af adgangstegn til normalpris, noterer festivalformanden.Han tilskriver det forrygende, tørre, lune og solrige sommervejr på festivalen i 2008 en del af forklaringen på opturen for forsalget.- Sådan er det. På samme måde satte den usædvanligt dyngvåde udgave 2007 både i Nibe og Roskilde spor i hukommelsen med modsat fortegn.Men falder regn, kommer solen ofte frem, og Nibe Festival investerer i år mere på musik end nogensinde med et budget til bands og solister på 5,7 millioner kroner - næsten end million mere end sidste år - der også var det hidtil dyreste på den front.Et af de måske største popnavne netop nu, Katy Perry, skaber allerede opmærksomhed i den danske verdenspresse for sin koncert på Hestepladsen i Skalskoven, hvor der er plads til omkring seks gange flere end i københavnske Vega i februar, og Paris og Nibe står side om side på den farverige amerikaners officielle tourplan den kommende sommer. - Katy Perry favner bredt, vi er stolte af, at det lykkedes, og der er flere udenlandske navne i godteposen, siger Peter Møller Madsen.I dette jubilæumsår 2009 satser Den Lille Fede dog mere end i mange år på den danske og efterhånden ganske omkostningstunge musikelite med navne som Aqua, Kim Larsen & Kjukken, Nephew og Sys Bjerre.- Det er altid et sats at byde på store internationale navne, indrømmer Peter Møller Madsen.- Alle synger jo med på Kim Larsen, og det er en hårfin balancegang at sætte et program sammen.Den 25. Nibe Festival 1.-4. juli kører noget nær i døgndrift med omkring 100 koncerter.