Festival: Vi er ikke plaget af narko

Trods narkorazziaer med fangts og bortvisning af bl.a. to unge mænd og en kvinde fra Aars afviser festivalformand Peter Møller Madsen, at Nibe Festivalen er specielt plaget af narko i år.

NIBE:- Det findes desværre på hver en bodega, og mon ikke diskoteksmiljøet er langt farligere end en festival som vores, siger Peter Møller Madsen. - Vi fører en nul-tolerancepolitik, men vi ved, narkoen findes, og forsøger jo med næb og klør, at advare mod det med store bannere og uddeling af brochurer til festivalfolket. De tre unge blev anholdt med 30 gram heroin, 20-30 ecstasypiller og en smule amfetamin på sig. De erkendte, at det var med salg for øje. Den unge kvinde sagde, at det var for at finansiere deres festivalophold. Peter Møller Madsen er samarbejdet Festivaldanmarks kontakt til Sundhedsstyrelsen i kampagnen mod narko på festivaler ”Vælg”, og beklager den relativt store fangst af stoffer på den lille fede. - Det var et højt kvantum, men få stod bag, og det viser blot, hvor vigtigt det er med synligt politi, når så mange er samlet på sted.