Festlig aften på skolen

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En pigegruppe fra 8. klasse underholdt

SALTUM:Hylende indianere og skydegale revolvermænd var blandt ingredienserne i årets forestilling ved skolefesten på Saltum Centralskole. Festen var den årligt tilbagevendende for 0.-6. klasse, hvor højdepunktet er optræden af elever fra alle klassetrin. For de fire mindste klasser var temaet "Det vilde vesten". 0. og 1. klasse optrådte med små spil krydret med indianer- og cowboysange. 2.-3. klasse opførte et ”Texas –eventyr”, hvor der var smæk for alle pengene og ikke et øje var tørt, da Sebastian Malik Bendtson fra 2. klasse sang og spillede ”Tom Doley” sangen. 4. klasse fulgte efter med et ”stump” nummer og 5. klasse spillede ”Jeg er ægte amerikaner” Publikum kunne let genkende de tre dommere fra x-factor, da 6. klasse opførte det lokale talentshow 2009 og deltagerne fik ”Blachmans” skarpe tunge at føle. Som i det rigtige show var dommerne også vildt uenige om deltagernes evner, men de blev dog til sidst enige om at kåre ”De tre dansepiger” som vindere. Forestillingen sluttede med to sange af skolens musikvalghold. Endelig kunne de små utålmodige elever slippes løs blandt de mange boder. De kunne boltre sig i Spøgelseshuset, fiskedammen, ballonbanen, følekassen og kunne i dagens anledning købe slik og sodavand. Aftenens hit var dog uden sammenligning flødebollebanen. Her kunne man købe sig til kast med flødeboller og målet var to elever fra 4. klasse. De sad beredvilligt med hovedet fremme i hullerne, mens kammerater og ikke mindst lærere var parate til at forsøge sig ud i flødebollekast. De mange anstrengelser gav pote for de mange boder gav et fint overskud som efterfølgende kunne sættes ind på de to klassers konti.