Festlig modtagelse i Jesperhus Blomsterpark
Familien overgaard stod klar til at modtage regentparret, som ankom med eskorte
MORS: Familien Overgaard stod klar, da Regentparret i går eftermiddag ankom i karet med eskorte til Flaghøjen i midten af Jesperhus Blomsterpark.
De fire brødre Jesper Overgaard, Peter Overgaard og Karsten Overgaard, der er med i den daglige drift, samt medejer Ole Overgaard stod linet op med fruer for at byde H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen velkommen.
Efter en kort præsentation og overrækkelse af blomster af Lone Overgaard - frue til Jesper Overgaard - blev Regentparret vist hen til to ventende golfbiler - skiltet henholdsvis Krone 1 og Krone 2 som en fin hentydning til Kongehusets Kronebiler.
Karsten Overgaard havde fornøjelsen af at køre golfbil for H.M. Dronningen, mens H.K.H. Prinsgemalen blev ledsaget af Jesper Overgaard. Det var formentlig ikke et tilfælde, at den blomsterinteresserede Dronning fik netop Karsten Overgaard som chauffør, da han udover direktør også er parkens gartner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.