Festlig sommerbogfest

37 børn havde i løbet af sommeren afleveret anmeldelser af fem bøger til Aars Bibliotek og deltog derfor i bibliotekets sommerbogfest forleden.

DER BLEV også fejret fødselsdag på biblioteket. Privatfoto
Biblioteker 4. september 2009 10:02

Som de øvrige år havde flest piger tilbragt en del af sommeren med en bog inden for rækkevidde. Dette afspejlede sig også i vindersammensætningen. I alt syv piger og to drenge var de heldige vindere i den afsluttende lodtrækning om gavekort til den lokale boghandler. Ud over disse gavekort var der specialpræmier til en del af børnene, for eksempel en pose gulerødder og en hestebog til en pige, der havde valgt at læse fem hestebøger. Til alle fremmødte var der desuden frugtbuffet, kulørte drinks og sodavand. Som en ekstra festlig afslutning på arrangementet blev der spist kagemand og sunget fødselsdagssang for Amanda Schriever Mårtensson, der netop på denne dag blev 13 år, men alligevel havde valgt at kigge forbi biblioteket.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...