EMNER

Festligt at gå til børnefodbold

Talstærkt forældrefremmøde skabte medrivende lydkulisse ved Danske Bank Cup

VALSGAARD:Det plejer nu aldrig at gå stille for sig i Valsgaard Hallen. Men i år fornemmedes rammerne endnu festligere ved Danske Bank Cup. Hvorved tallet 13 snarere viste sig at være et lykketal end det modsatte. Netop weekendens stævne var nemlig bankens 13. arrangement med ROV IF 76 som samarbejdspartner medarrangør og praktiske grise under det weekendlange stævne. Banken leverer blandt andet præmier til holdene på sejrsskamlen. Drikkedunke eksempelvis. Men den festlige lyskulisse bidrog ikke mindst publikum til via deres talstærke fremmøde. Navnlig bølgede bifaldet søndag, hvor rigtig mange forældre og bedsteforældre tydeligvis var på plads for at heppe på yngre børnhold. Den opbakning forplantede sig tydeligvis til spillerne, som kvitterede for opbakningen ved at give alt, hvad de havde i sig. - Virkelig rart at mærke den enthusiasme, både spillere og ledere udstråler under kampene for at vise tilskuerne, hvad de kan, lyder det anerkendende fra filialdirektør Poul Korsbæk Breum fra Den Danske Bank i Hobro. De samarbejdende klubber fra Rostrup, Oue og Valsgaard havde flere andele i præmiehøsten. ROV vandt selv en enkelt række og leverer derudover spillere til ungdomsarbejdet BK 02, som ligeledes opnåede placereringer. Den aldersmæssige spredning blandt de 69 deltagerhold gik fra 5 til 15 år, mens den geografiske spredning fortalte om hold fra Vorup i syd til Vejgaard i nord. Danske Bank Cup 2004 i Valsgaard Hallen artede sig således i høj grad som et himmerlandsk anliggende. Følgende 36 hold havnede på sejrsskamlen: Puslingepiger 1995/96: 1. Hadsund - 2. Vorup - 3. B62. Miniputpiger 1993/94: 1. Valsgaard - 2. B52 - 3. Hadsund (1). Lilleputpiger 1991/92: 1. Jarl Arden - 2. Valsgaard - 3. Skørping. Lilleputdrenge (A) 1991/92: 1. Hadsund - 2. BK 02 (1) - 3. BK 02 (2). Lilleputpiger (A) 1991/92: 1. Sydhimmerland - 2. Hobro - 3. Hadsund. Drenge-B: 1. Rosendal - 2. Hadsund - 3. BK 02. Drenge-A: 1. Fjorden - 2. Hadsund - 3. Rosendal. Mikro 1997/98: 1. Støvring - 2. DVIF - 3. Valsgaard. Puslinge 96: 1. Hadsund - 2. Rosendal - 3. Valsgaard. Puslinge 95: 1. ROV - 2. Valsgaard - 3. Hobro Miniput 94: 1. Hadsund - 2. Støvring - 3. Jarl Arden. Miniput 93: 1. Valsgaard (1) - 2. Valsgaard (2) - 3. Rosendal.