EMNER

Festmiddag til fordel for et liv

MIDTBYEN:Når Il Mulino torsdag 5. juni klokken 18 byder på "Slow Food for Life" går alle pengene fra arrangementet til den leukæmiramte Jason Valsted, som i øvrigt selv er inviteret til at deltage sammen med sin familie. - Jonas går i klasse med min ældste datter Julia, og de har faktisk fulgtes ad lige siden de gik i dagpleje, fortæller restauratør Carlo Liberati fra Il Mulino, der på den baggrund fik lyst til at gøre en ekstra indsats, der specielt kom Jonas til gode. - Det er også sådan, at én af mine bedste venner i Italien blev ramt af leukæmi, så den sygdom har jeg respekt for. Il Mulino har søgt adskillige sponsorere til aftenens arrangement, og det er da også på den baggrund, at alt inclusiv - næsten serveres til halv pris - nemlig 850 kroner. Flot menu Aftenens ouverture kommer til at foregå i Il Mulinos gård, hvor aperitiffen kan nydes samtidig med operasang. Herefter er der antipasti - et udvalg af forskellige forretter, og til den første hovedret bydes der på pasta og sværdfisk med blandt andet valnøddepesto. Den anden ret er perlehønebryst, der serveres med en fennikelpuré, og herefter kommer italienske oste og - la dolce vita - desserten, som er en chokolademousse med amaronemarinerede blommer. Hele menuen serveres med de allerbedste italienske vine, der er specielt udvalgt, så de harmonerer med hver enkelt ret. - Desværre skal der betales moms af omsætningen, men forhåbentlig bliver der et pænt beløb til Jonas, håber Carlo Liberati, der stadig tager imod bordbestilling.