Festoptog mod amtspolitikere

Ranum 1. september 2003 06:00

RANUM: - I kan godt holde fingrene fra HF i Ranum Beskeden til amtspolitikerne var ikke til at tage fejl af, da omkring 50 lærere og elever fra HF-afdelingen i Ranum samt Ranum Skole i går marcherede gennem byen med bannere i forbindelse med byens byfestoptog. Samtidig blev der iværksat en indsamling af underskrifter, der vil blive overrakt amtsborgemster Orla Hav (S). I går lykkedes det at skaffe omkring 300 underskrifter. Håb er at nå op på 1000 underskrifter. Fornylig blev administrationen af HF-afdelingen i Ranum lagt til gymnasiet i Aars. Borgerne i byen frygter nu at næste skridt bliver en total flytning til Aars. Amtets embedsmænd har da også allerede regnet på idéen. Det forventes at amtet kan spare 1,3 mio. kr. i 2004 og tre mio. kr. i 2005, hvis planerne føres ud i livet. Initiativtager til protestoptoget, Anne Ulltveit-Moe, siger til NORDJYSKE Stiftstidende, at det er vigtigt at få gjort politikerne gjort opmærksomme på, at det ikke kan nytte at man flytter alt væk fra de små samfund. - Hvad nedskæringer angår, så har Ranum holdt hårdt for. Jeg tror ærlig talt ikke, at byen kan holde til at miste ret meget mere. En fjernelse af HF-afdelingen vil være det samme som at aflive Ranum helt, siger Anne Ulltveit-Moe.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...