Feststemning i Fynbogården
Der var dækket op til bryllup, konfirmation, jubilæum og rund fødselsdag

En reversnål - eller en knaphulsblomst.
BRØNDERSLEV:Livets fester. Sådan lød overskriften, da Barbara Struwe-Poulsen inviterede indenfor i Fynbogården.
I tre dage var der dækket op til både bryllup, konfirmation, jubilæum og rund fødselsdag - og blomsterudstillingen bød både på hårpynt, brudebuketter, æresport og borddekorationer. Alt sammen kreeret af Barbara Struwe-Poulsen med assistance fra gode kollegaer.
- Det var tre dage med inspiration til kunderne - og billeder fra dagen kan frem over ses i Fynbogårdens salgsmappe, så folk kan kan se, hvad vi kan lave. Her kan se vores håndværk, og få inspiration til deres egne fester, fortæller Barbara Struwe-Poulsen.
Fest-projektet er et led i Barbaras fagprøve, og hun havde til udstillingen lånt kjoler, borde, service og jukeboks af venlige lokale firmaer. Midtvendsyssel Veteranklub stillede om lørdagen biler op på parkeringspladsen ud mod Føtex, og bilerne blev også blomstersmykket.
Til september skal hun være klar til eksamen.
- Så jeg har lang tid til at se, om folk er interesserede i at få ny inspiration til festerne.
Når Barbara er udlært til september, har hun serviceret Fynbogårdens kunder i to år. Og hvad der så skal ske, ved hun endnu ikke.
- Jeg vil nok gerne til udlandet og se, hvordan de arbejder der - det er min drøm.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.