Festuge byder på både tradition og nyskabelse

Teater 29. september 2002 08:00

ØSTERVRÅ: Programmet for Østervrå Festuge er nu på gaden, og igen i år bliver der masser af aktiviteter for både børn og voksne. Programmet byder på hele 22 forskellige arrangementer, der afvikles i perioden 13. oktober-19. oktober. Der kan vælges mellem en skønsom blanding af arrangementer kendt fra tidligere år, men også flere nye tiltag har fundet vej til dette års program Allerede søndag formiddag lægges der for med et nyt tiltag. Nemlig årets Festugegudstjeneste, som afvikles i Østervrå Kulturhus ledet af pastor Jens Ibsen. Eftermiddagen byder på en rask gåtur i Østervrås opland krydret med sjove konkurrencer og udfordringer. På turen ledsages deltagerne af Eriks Hestevogn med Leif Pedersen iført harmonika som den musikalske ledsagelse på bagsmækken. Nyt er det, at gangbesværede kan reservere plads på hestevognen og dermed også deltage i turen. Der er gratis svømning efter den friske luft. Diskoaften Søndag aften er der kæmpe diskoteksaften i Østervrå Hallen. Her afvikles også årets amatørkonkurrence for de 1- 99 årige. Mandag formiddag byder Østervrå Bibliotek på musikalsk legestue for de 1- 4 årige med Michael Back, og senere på eftermiddagen er der i to omgange "Jorden rundt på en time" med GF77 i Østervrå Kulturhus. På samme tid og sted er der også mulighed for at deltage i børnegospel for børn fra seks år og opefter. Mandag aften gæster Sæby Scenens Kor Østervrå Kulturhus til en dejlig aften med syng sammen-hygge. Bødkergården holder åbent hus tirsdag formiddag, og lige over middag drager en masse friske børn i alderen fra 10-14 år af sted på en ny udfordring - "Børnenes Fridag". Hele familien sætter hinanden stævne tirsdag aften i Østervrå Hallen, hvor familieaftenen i år står på "Las Vegas Show" krydret med "grøn fantasi". Østervrå Bageri byder efter nogle års pause igen indenfor i bageriet til et par hyggelige timer sammen med byens bager, og om eftermiddagen sætter børn og pensionister hinanden stævne til sponsercykelløb. Pool Party Byens forretninger holder torsdag eftermiddag og aften Festuge by Night. Desuden er der Harry Potter-skattejagt på biblioteket, børneloppemarked og staudebytning ved Butikscentret, konkurrencer med Nordjyske Bank og Havetraktortræk ved tømmerhandlen. Aftenen slutter med et nyt tiltag - kæmpe Pool Party i Østervrå Svømmehal for de 10-14 årige. Fredag formiddag taler Jørgen Bruun Nielsen, Skæve, over emnet "Hvad brugte vi under krigen" i Hyggekrogen på Østervrå Ældrecenter. Arrangementet slutter med middag tilberedt som under krigsårene. Eftermiddagen byder på gratis svømning i svømmehallen, og om aftenen er der generalprøve på Østervrå Revyen. Lørdag slutter en travl uge med festaften i Østervrå Hallen. Festaftenen byder på premiere på årets revy, festmiddag fra Lendum Kro og dans til orkestret HOOP fra Brønderslev. ÅB/kjær

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...