Festuge med gipsskulpturer

Fem kunstnere inviteres til festuge i Hobro for at lave kunst i gips fra Danogips

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arrangørerne håber på endnu flere ideer til sjov og ballade for børn og unge. Arkivfoto

En event med gipsskulpturer bliver et af de nye indslag i forbindelse med den tilbagevendende festuge i Mariagerfjord Kommune. Ideen er at invitere fem kunstnere til fjordkommunen, så de kan udfolde deres talent med gips, som ikke mindst Hobro er meget kendt for takket være fabrikken Danogips. Kunstnerne skal arbejde med deres projekt under samme tag, og det er så tanken, at de virksomheder, som melder sig som sponsorer, efterfølgende får mulighed for at købe en støbning af den skulptur, kunstneren har udført. Ud over eventen med gipsskulpturerne kan nævnes gode og kreative forslag som zumba-marathon i Arden, nostalgibal i Hadsund, middelalderfest i Hvilsom og kulturhistorisk vandring i Mariager. Festugen tyvstarter torsdag 3. maj med kvindeløb i Hadsund, men fredag 4. maj (bededag) skydes det hele officielt i gang med en storslået festaften i Mariagerfjord frikirke i Mariager. Alle ideer til festugen kan i øvrigt ses på festugens hjemmeside www.festuge2012.dk.