FfI bliver måske forstærket til kredskamp

FREDERIKSHAVN: Det ebber ud med hensyn til fodboldkampe på denne årstid. FfI’s serie 3 er i gang med at spille sig til den flotte hæder at blive Jysk Mester, men endnu er vejen lang. Næste modstander er Nørager når FfI lørdag spiller kredskamp på udebane. Kampen afvikles klokken 13.30 og er en kvartfinale. Det er JBU der forestår fordelingen af spillested og ved en sejr vil FfI stå stærkt til en hjemmebane i semifinalen, da de i sidste weekend havde udebane mod NUBI fra Nørre Uttrup. Men først gælder det Nørager og FfI-holdet kan måske forstærkes med et par førsteholdsspillere til kampen. Der gælder naturligvis visse begrænsninger i brugen af spillere fra højererangerende hold, men det ser ud til at Lars Jensen, Thomas Petersen og Niklas Kreutzmann kan blive aktuelle for træner Flemming Guldager. Bob