Fodbold

FfI dribler mod vest

Fodboldafdelingen parate til samarbejde med FC Hjørring og andre klubber i Vendsyssel

FfI's fodboldformand Martin Høeg kan arbejde videre med planerne om et udvidet samarbejde på fodboldfronten i Vendsyssel.Foto: Kim Dahl Hansen

FfI's fodboldformand Martin Høeg kan arbejde videre med planerne om et udvidet samarbejde på fodboldfronten i Vendsyssel.Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Idéen om at skabe et slagkraftigt divisionshold i fodbold i Vendsyssel fik ny næring, da omkring tre fjerdedele af de 30 fremmødte på generalforsamlingen i FfI's fodboldafdeling gav bestyrelsen mandat til at arbejde videre med planerne om et samarbejde med primært FC Hjørring og eventuelt andre interesserede klubber i landsdelen.

- Vi fik en tilkendegivelse af, at man i FfI er parate til at arbejde videre med projektet, og nu nedsættes der et udvalg bestående af personer fra de involverede klubber, siger FfI's fodboldformand Martin Høeg.

Han vurderer, at det realistiske mål er at have fælleshold på banen fra årsskiftet.

- I første omgang kommer det formentlig til at handle om et fælles førstehold under navnet FC Vendsyssel, der skal overtage licensen til at spille i 1. division, som vi naturligvis håber, at nuværende FC Hjørring er i stand til at fastholde i denne sæson.

Fælles ungdomshold

Også på ungdomssiden er der linet op til fælles vendsysselhold, og her forestiller Martin Høeg sig, at der i første omgang bliver tale om et hold i U19 og U17.

I de øvrige rækker både på senior- og ungdomssiden vil de nuværende klubber stiller med deres egne hold, og i det hele taget skal moderklubberne fortsat eksistere også efter 1. januar 2014.

- Naturligvis var der på generalforsamlingen også taler for at beholde den nuværende struktur, men det er min opfattelse, at kravene for at være med i topfodbold er så store, at det er nødvendigt at stå sammen i landsdelen, siger Martin Høeg, der i øvrigt blev genvalgt for en ny periode som formand i FfI-fodbold.

Til bestyrelsen blev Ole Lyng Larsen valgt ind i stedet for Jonas Petersen, der ønskede at udtræde. Ole Lyng Larsen er mangeårig fodbolddommer, og han skal i FfI indgå i arbejdet med det sportslige.

2012 gav sporslige skræmmer i FfI-fodbold med førsteholdets nedrykning til serie 1.

Derimod blev det økonomisk et rigtigt fornuftigt år med et overskud på 30.00 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst