FfI Håndbold tabte til ligahold i pokalen

HC Midtjylland vandt 37-24 i Idrætshallen

FfI-træner Thomas Rømer og hans mandskab måtte som ventet se sig besejret af ligaholdet fra HC Midtjylland.Arkivfoto: Henrik Louis

FfI-træner Thomas Rømer og hans mandskab måtte som ventet se sig besejret af ligaholdet fra HC Midtjylland.Arkivfoto: Henrik Louis

FREDERIKSHAVN:Ligaholdet fa HC Midtjylland var som ventet for stor en mundfuld for FfI Håndbolds herrer, der i 6. runde i pokalturneringen måtte se sig besejret med 37-24 efter 16-11 til midtjyderne ved pausen.

- Alt i alt leverer vi en fin indsats mod så stærk en modstander. I første halvleg er vi med til 9-11, inden de løber lidt fra os op til pausen, siger FfI-træner Thomas Rømer.

- Vi starter anden halvleg flot og formår faktisk ved stillinger 15-19 til gæsterne at fremtvinge en time out. Derefter strammer de grebet, samtidig med vi laver alt for mange fejl, der konsekvent bliver straffet på flere kontramål til HC Midtjylland.

- Jeg synes, at vi matcher dem fint i perioder, men i den sidste ende viser de, hvorfor de trods alt spiller på et højere niveau end os.

FfI-træneren uddeler verbale roser til topscorer Casper Holmen, som scorede otte mål.

- Han formåede kampen igennem at spille aggressivt mod mål og at vise sit store repertoire og talent, slutter Thomas Rømer.

Søndag skal FfI’s håndboldmænd igen i aktion i Idrætshallen, når IK Skovbakken kommer på besøg til den første direkte kvalifikationskamp om oprykning til 1. division.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden


Breaking
LIVE fra Mink-sagen - nu taler politikerne ud
Luk