FfI-håndbold vil forbedre klubbens talentudvikling

Helle Thomsen er fremover ansat af FfI Håndbold til at øge klubbens fokus på talentplejen. Specielt skal der fokuseres på den tekniske træning. Arkivfoto

Helle Thomsen er fremover ansat af FfI Håndbold til at øge klubbens fokus på talentplejen. Specielt skal der fokuseres på den tekniske træning. Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:Som noget helt nyt har Frederikshavn fI sat ekstra fokus på at udvikle de næstbedste håndboldspillere fra cirka 14 år og opefter. De allerbedste er der i forvejen fokus på, idet de allerede er udtaget til forskellige kredshold og samlinger, hvor der bliver arbejdet på detaljen, og på den meget tekniske betonede træning. Dan Krogh, formand for ungdomsudvalget påpeger, at det nye tiltag er en meget bevidst strategi for at sikre at endnu flere af ungdomsspillerne i klubben får hævet det tekniske niveau. Klubben har derfor hyret træneren Helle Thomsen til dette. Hun er udover talentudviklingen også ansat til at træne klubbens dameynglingehold. Helle Thomsen indkalder på skift udvalgte spillere til specialtræning, der foregår om fredagen. Her bliver der sat fokus på den enkelte spillers teknik. Det er ofte små tekniske ting, der gør en spiller bedre, men det er der ikke så meget tid til i den daglige træning, hvorfor klubben har sat fokus på netop den tekniske træning. De allerbedste spillere indgår også i eliteprojektet, idet de udover regionaltræning, Team Danmark træning og landsholdssamlingerne får tilbud om at få styrketræning to gange om ugen, hvor Morten Holmen, som er hjælpetræner for Anders Thomsen i FOX står for den fysiske del. Den fysiske træning er således et krav, hvis man er udtaget til samlingerne, og det er vigtigt at klubben støtter op om disse spillere. Helle Thomsen skal blandt andet lave mapper til den enkelte spiller, hvoraf det fremgår, hvornår de skal træne med hvem. Denne service skulle gerne give spillerne både overskud og overblik, så der bliver tid til både lektier, håndbold, venner og eventuelt kæreste.