FfI kvalte SIK’s pokaldrømme

Aalbækkere fik afgørende indflydelse på braget på Skagen Stadion

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Publikum i Skagen fik atter pokaldrama på hjemmebane.

SKAGEN:Det var et par aalbækkere, der fik afgørende indflydelse, da FFI’s fodboldherrer fra danmarksserien onsdag aften på Skagen Stadion sendte hjemmeholdet, SIK, ud af årets pokalturnering. Dan Christensen har i flere år stået solidt som en kæmpe i frederikshavnernes mål, og han havde flere gode redninger i Skagen. I modsatte ende af banen sørgede en anden aalbækker, Lars Nielsen, for frederikshavnernes første mål i 2-1 sejren, da målkongen med en behersket inderside efter et frispark grundlagde de sort/rødes sejr i pokalturneringens første runde under DBU. Lars Nielsen har også spillet i Randers, inden holdet rykkede op til superligaen. Og i mellemtiden har Lars Nielsen også været en tur tilbage i Aalbæk, hvilket med raketfart sendte holdet en række op til serie 4. Nu huserer han med stor succes atter i Frederikshavn sammen med Dan Christensen, der fik sin opvækst mellem stængerne på aalbækkernes anlæg. Fodboldbraget i Skagen onsdag aften sendte for en stund håbet om en ny triumf i pokalturneringen i vejret, men håbet blev skudt ned af de mere effektive frederikshavnere. Minderne om sensationen og triumfen i pokalturneringen 1987 lever dog fortsat. Da sendte skagboernes hold fra en plads i de lavere rækker Danmarks dengang ubestridt bedste hold, Brøndy, ud med et brag efter omkamp og straffespark på Brøndbys hjemmebane. Jens Grams i skagboernes mål blev den store helt, da han snuppede det afgørende straffespark. Skagboerne nåede kvartfinalen dette år efter sejr også over B1903 på udebane - også fra den bedste række. Men på hjemmebane tabte skagboerne 1-4 til Herfølge ligeledes fra den bedste række. Skagen Idræts Klub fik med resultaterne i dén grad skrev sig ind i den danske fodboldhistorie. Sådan skulle det ikke gå denne gang, og nu kan skagboerne koncentrere sig om de videre kampe om oprykning fra serie 2.