FfI reddede sig fri af nedrykning

En målløs kamp mod Hjørring Frem var nok til at blive i serie 1

Kenneth Isaksen stod igen godt i FfI-målet.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Kenneth Isaksen stod igen godt i FfI-målet.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Med uafgjort 0-0 ude mod Hjørring Frem reddede FfI’s førstehold i fodbold akkurat livet i serie 1 og undgik dermed endnu en nedrykning.

Inden bundkampen var Hjørring Frem to point efter FfI, og derfor satsede hjemmeholdet fra kampens start og lagde pres på FfI, men endnu en gang leverede keeper Kenneth Isaksen en stor indsats og holdt nullet.

Kort før pausen var hjemmeholdet tæt på en scoring efter hjørnespark, men FfI fik reddet situationen og kunne gå til pause med 0-0.

I anden halvleg fortsatte hjemmeholdet med at presse, men nærmere end et forsøg på stolpen kom hjørringenserne ikke, og så kunne FfI’erne ånde lettet op og sikre sig endnu en sæson i serie 1. Ikke færre end 200 tilskuere fulgte nedrykningskampen, og resultatet betyder, at Hjørring Frem sammen med Skibsby-Højene IF rykker ud af rækken.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.