FfI's formand: Alle muligheder er åbne

- Stadion kan sagtens bruges til andet end FfI, siger Martin Høeg

Mette Høyer Eriksen
Martin Høeg - sætter spørgsmålstegn ved de tal, der har været fremme om udgifterne til driften af "det røde klubhus". Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Fodbold 8. april 2012 14:00

At tiden er løbet fra det gamle stadion i Frederikshavn, er formand for FfI Fodbolds bestyrelse, Martin Høeg, ikke helt enig i. Og det er hverken på grund af fine fornemmelser eller minder om fortidens store helte, at stadion skal bevares, fortæller Martin Høeg, men simpelthen fordi der mangler et alternativt stadion. - Vi har nogle ungdomshold, der spiller i den bedste række, og det stiller nogle krav til indhegning og tilskuerpladser, som ikke efterkommes på banerne på Fodboldvej, siger han. Ikke kun FfI Martin Høeg mener, at det vil koste et anseeligt beløb at opgradere det nyere stadion til de nødvendige forhold og opfordrer i stedet til at man tænker i alternativer til, hvordan man får mere glæde af det gamle stadion. - Man kunne godt se på mulighederne for at integrere brugen lidt, så det ikke kun er FfI, der har glæde af det. Han mener for eksempel, at det er 'helt oplagt' at lave nogle arrangementer i samarbejde med Arena Nord, som ligger lige ved siden af. - Frederikshavn ligger jo i centrum af Norden, og det kan vi også godt udnytte på det her område. Vi kunne huse kampe mellem de bedste fodboldhold i Danmark, Sverige og Norge her. Hvad koster det? Hvad angår det røde klubhus, er Martin Høeg heller ikke videre nostalgisk. Han mener dog ikke nødvendigvis, at de tal, der har været fremme omkring husets driftsomkostninger, har hold i virkeligheden. - Hvis det er så dyrt, så vil jeg sige, 'se at få det væk hurtigst muligt', men jeg kunne godt tænke mig, at man fik kortlagt, hvad det egentlig koster at drive klubhuset alene, før man konkluderer noget. Dialogen vigtig Overordnet mener han, at det er fint at overveje, hvad man vil med stadion så længe, det foregår i dialog foreningslivet og byrådet imellem. - Forslaget om et sportsmuseum i det røde klubhus er en god ide, men der er også andre ideer. I mine øjne er alt en mulighed, hvis bare vi gør os klart, hvad vi vil.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...