Nørre Uttrup

FfI’s serie 3 på vej til JM

NUBI-FfI 1-2 (0-0) Mål: 1-1 Ulrik Mellergaard og 1-2 Lars Møller Nielsen NØRRE UTTRUP: FfI’s suveræne hold i serie 3 spillede lørdag deres første kredskamp om retten til at kalde sig det bedste serie 3-hold i Jylland. Vejen er lang til den titel men første stop på vejen var NUBI fra Nørre Uttrup som blev besejret med 2-1. Kampen blev spillet på NUBI’s baner og FfI-træner Flemming Guldager er nu spændt på hvor den næste kamp skal spilles. - Der er stor sandsynlighed for at den skal spilles mod Ø. Brønderslev, men da de også havde udebane i deres weekendens kamp kan jeg godt forestille mig at vi skal en tur til Ø. Brønderslev. - Det gør heller ikke så meget for både NUBI og Ø. Brønderslev bliver modstandere i vores kreds i serie 2 når næste sæson går i gang, slutter Flemming Guldager. Kampen mod NUBI havde gæsterne fra FfI som de bedste i første halvleg, men fra starten af anden halvleg overraskede hjemmeholdet med at trykke gæsterne tilbage på banen, og i løbet af få minutter havde de scoret til 1-0 samt haft et skud på overliggeren. FfI kom dog mere med i kampen og efter et kvarter fik Ulrik Mellergaard udlignet, mens man måtte hen til slutningen af kampen før Lars Møller Nielsen scorede sejrsmålet. FfI’s vindere i serie fire spillede kredskamp på udebane mod Vadum. Her tabte FfI med 2-3, og begge mål blev scoret af Søren Lind. Bob