FREDERIKSHAVN: Spillet var ikke prangende, men FfI Håndbolds herrer fik hevet sæsonens første sejr i land, da Ikast Håndbold blev sendt hjem med et nederlag på 26-23 efter 15-11 ved pausen.
- Vi fik en rigtig skidt start med alt for langsomt spil, og det betød, at Ikast kom foran 5-1, inden individuelle præstationer og et par kontramål fik os ind i kampen, siger FfI Håndbolds cheftræner Claus Fonseca.
- Efter pausen havde vi tyve minutter med stærkt forsvarsspil, mens der stadig var problemer med at få scoret.
- Alligevel var vi hele tiden foran med to-fire mål og havde fint styr på kampen, men vi må konstatere, at vores indsats i sæsonpremieren ude mod HEI var bedre, selv om den ikke gav point, siger Claus Fonseca.
Med sejren indtager FfI Håndbold en plads midt i rækken efter de to første spillerunder, og holdets næste opgave er 17. oktober ude mod Stoholm.
Topscorere for FfI Håndbold i opgøret mod Ikast var Sebastian Andersen 6, Casper Holmen 4, Oliver Prince 3, Anders Nielsen 3 og Anders Risdal 3.
chat_bubble keyboard_arrow_down keyboard_arrow_up
Log ind