FfI sluttede grundspillet med sejr
Holdet gør sig nu klar til playoffkampe
HÅNDBOLD: FfI var allerede inden weekenden kamp klar over, at de skulle i nedrykningsspil, men holdet kunne forbedre placeringen i rækken. Det lykkedes dog ikke, selvom det blev til en fin hjemmesejr over Otterup på 28-24.
- Vi vidste jo godt, at HØI Elite også havde en hjemmekamp, og den vandt de. Så nu bruger vi de næste 14 dage på at gøre os klar til de afgørende kampe, siger træner Morten Holmen.
De mulige modstande er sjællandske Stadion, nordjyske Hjallerup eller vestjyske Give.
- Vi ved, hvem vi skal møde om en uges tid, men en ting er helt sikker. VI kommer ikke til at undervurdere nogen hold, og vi går benhårdt efter en ny sæson i 1. division, siger han.
Topscorer i kampen blev Sebastian Andersen, der blev noteret for seks fuldtræffere.