Fodbold

FfI smed sejren væk

@Resul.l:Fr. havn fI-Grenaa2-2 (2-0) @Resul.ll:Fodbold, Danmarksserien FREDERIKSHAVN: Frederikshavn fI var på sikker sejrskurs efter en flot første halvleg, hvor Dennis Østergaard først scorede et klassemål på langskud, og hvor Brian Jensen kort før pausen sikkert omsatte en frispilning i dybden fra Jesper Frandsen. Desværre for hjemmeholdet blev gæsterne inviteret ind i kampen et kvarter efter pausen efter en misforståelse i FfI-forsvaret, hvor Jan V. Jensen i målet og Kasper Bræmer ikke fik snakket ordentligt sammen. Hjemmeholdet fik dog rystet reduceringen af sig og satte sig igen tungt på kampen, men da forsvarsspilleren Michael Pedersen godt midtvejs i halvlegen brokkede sig til sin anden advarsel og dermed rødt kort, svarede Grenaa atter igen med en udligning et kvarter før tid. - Det føles som et nederlag. Det er stolpe ud for os i øjeblikket. Men vi har arbejdet meget med at få spillet mellem de to felter til at fungere, og det er ved at være på plads. Nu mangler vi bare at blive mere skarpe i begge ender af banen, men det kommer snart, garanterer FfI-træner Frode Langagergaard.OM [ Kampfakta: Mål: 1-0 Dennis Østergaard (20.), 2-0 Brian Jensen (40.), 2-1 (60.), 2-2 (75.).