Håndbold

FfI tog det første stik

Håndbold, 1. kvalifikationskamp til 2. division mænd Frederikshavn - Aalestrup KFUM 27-24 (15-11) Frederikshavn: Jan Højen 7, Thomas Rømer, Kasper Georgsen, Pavel Stachovic 5, Peter Dissing 3, Christian Wive, Jesper Moll 1. Aalestrup KFUM: Kim Worsøe 9, Dan Christensen 5, Jacob Mouritsen 5, Kasper Myrup 2, Lars Wetter 2, Franz Strunze 1. FREDERIKSHAVN: Hjemmeholdet levede op til favoritværdigheden og sikrede sig en god udgangsposition inden returopgøret søndag i Aalestrup, hvor en sejr til Frederikshavn vil sikre vendelboerne endnu en sæson i 2. division. Frederikshavn førte efter 20 minutter med 12-6 og ved pausen 15-11. I anden halvleg viste Aalestrup flot moral, da de nåede op på 20-19, inden Frederikshavn igen trak for dem ved at føre 24-20 og vinde 27-24. - Vi har slet ikke vundet returkampen i Aalestrup. De er meget stærke på hjemmebane. De har et fanatisk hjemmepublikum, hvoraf 200 var med til kampen i Frederikshavn, så jeg forudser et tæt opgør- Men jeg håber vores rutine fra kampene i 2. division kan bane vejen for sejr, siger Frederikshavns træner Hans Hessellund. -niss