FfI viste styrke i lokalopgør

Fodbold 28. oktober 2002 07:00
Håndbold, kvinder, 2. division nord Taars-Ugilt - Frederikshavn 25-30 (11-17) Taars Ugilt: Diana Helledie 11, Louise Jensen 5, Lone Rubæk 4, Helle Carlsen 3, Ann Jensen 1, Julie Høngaard 1. Frederikshavn: Marlene Vejrum 8, Lene Kragh 6, Helle Thomsen 5, Mette Poulsen 4, Kristina Larsen 4, Lone Houmann 2, Birgitte Isaksen 1. TAARS: Gæsterne vandt overraskende lokalopgøret, og FfI viste ligesom de andre håndboldligareserver i rækken stor styrke. Det var svært at se, at de kun havde fået en sejr i de tre første kampe, da holdet var bedre end Taars, der er startet med fire point i tre kampe. - Kampen viste, at skal vi have en chance mod hold som Frederikshavn, skal vi spille op til vores bedste, og det må jeg erkende, at det gjorde vi ikke i dag, sagde Taars' træner Morten Holmen, der kunne glæde sig over, at sidste sæsones topscorer Diana Helledie er med igen. FfI førte 17-11 ved pausen, men i anden halvleg kom hjemmeholdet tilbage i kampen. Holdet fik reduceret til 21-20, men det havde kostet mange kræfter, og på de næste tre angreb scorede Frederikshavn, og så var kampen reelt afgjort. Skive - Aalborg HK 23-18 (13-10) Aalborg HK: Pia Winther 7, Lene Bach 5, Hanne Amby 2, Eva Winther 2, Karin Nielsen 1, Rikke Kristensen 1. SKIVE: Selv om Aalborg HK har tabt de tre første kampe, tror træner Jacob Ryttersgaard, at den første sejr snart er i hus, og havde Aalborg HK forstået at udnytte sine kontraangreb i anden halvleg lidt bedre, var den kommet i Skive. - Jeg trøster mig med, at vi ikke har været spillet ned i nogle af de tre kampe, vi har tabt. Vi mangler lidt skarphed, som i slutfasen mod Skive, hvor vi ikke får nok udbytte af kontraangrebene, men jeg er overbevist om, de første point snart vil komme, siger Jacob Ryttersgaard. Horne KFUM - Kollund-Lind 23-25 (13-11) Horne KFUM: Aase Christensen 7, Helle Didrichsen 6, Jette Sørensen 3, Tove Christensen 3, Helen Jensen 2, Bodil Christensen 2. HORNE: - Vi havde ikke marginalerne på vores side. - Kollund-Lind, der ligesom os er et af de "rigtige" førstehold i rækken, er et hold, vi skal kunne slå på hjemmebane, men i starten scorede de lette mål fra fløjen, og senere tog en af deres bagspillere over. Hende fik vi ikke dækket godt nok op for, sagde Horne-træner Tonny Kjær. - Næste kamp er mod HF Hjørring, og så må vi hente de to point der, og håbe, at tingene går til vores side. Syv minutter ind i anden halvleg fik Horne reduceret til 16-15, men at få udlignet formåede Horne ikke. Kollund-Lind førte 22-20 og 24-22 i slutfasen og vandt altså også med to mål. Hvide Sande KFUM - Hjørring 20-19 (10-9) HF Hjørring: Tina Hansen 5, Bolette Købstrup 5, Helle Møller 3, Pernille Holst 2, Caroline Skovsgaard 5, Ulrika Sørensen 5, Louise Kragskov 5, Kristina Gudbrandsen 1. HVIDE SANDE: Det blev dyrt for HF Hjørring, at holdet misbrugte seks ud af 11 straffekast - de to af dem i det sidste minut, ved stillingen 19-19. I stedet måtte man se Hvide Sande hive sejren i hus sølle fem sekunder før tid. - Vi er dybt skuffet, for holdet havde fortjent at komme på tavlen, men havde man inden kampen sagt, at vi kun skulle tabe med et mål, vil jeg have været tilfreds. Som det gik, er jeg meget skuffet, sagde HF Hjørrings træner Jens Beermann. -niss
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...